Bedre overgang til beskæftigelse
med GLAD Fagskole
Om overgangen fra STU til beskæftigelse eller videre uddannelse.
Hvad kan STU føre til? – overgangen fra STU til beskæftigelse eller videre uddannelse.
Hvordan klæder vi som forældre, skole og kommune STU-eleverne på til at komme hurtigst og bedst muligt videre i job eller uddannelse, når de dimitterer fra STU’en?
Det har Glad Fagskole fokus på med projektet ”Min Karriere”, som er støttet med midler fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Formålet med ”Min Karriere” er at styrke overgangen fra endt STU til job eller uddannelse og lave en model for den gode udslusning.
Med udgangspunkt i erfaringerne fra projektet vil projektkonsulent Rikke Petermann Lolk og afdelingschef Bolette Pilegaard Graae fortælle om, hvad man som elev, forældre og STU-udbyder skal være opmærksom på ved udslusning fra STU.