top of page
FORÆLDRE
NETTET
FORSIDE
OM
WEBINARS
UDDANNELSE
VEJE FREM
STØTTE & LOVGIVNING
BESKÆFTIGELSE
FAMILIE & SOCIALE RELATIONER
SAMARBEJDSPARTNERE
More
Use tab to navigate through the menu items.
WEBINARS
UDDANNELSE
Facebook
Twitter
Pinterest
Tumblr
Kopier link
Link kopieret
Afspil video
Afspil video
47:52
Fra faglig fordybelse til personlig og social udvikling - Bolette Graae & Tanja Monk fra GLAD
Bolette og Tanja fra GLAD fortæller om elevens faglige fordybelse i en STU som vejen til personlig og social udvikling. Bolette Pilegaard Graae er afdelingschef for GLAD i Ringsted og Tanja K. Benzon Monk er teamleder og kommunikationsansvarlig for STU-delen af GLAD i København. GLAD er en erhvervsdrivende socialøkonomisk fond, som tror på, at samarbejde mellem mennesker med og uden handicap kan være et aktiv for samfundet. GLAD startede i 1999 verdens første TV-station for og med mennesker med særlige behov.
Afspil video
Afspil video
56:23
Lene Timm - Flexuddannelsen
Lene Timm fortæller om Glads flexuddannelse. Siden 2013 har Glad Fonden udviklet og afprøvet erhvervsrettet uddannelsestilbud til unge, der har afsluttet en STU. En ny evaluering dokumenterer, at Flexuddannelsen matcher de unges uddannelsesbehov. Næste skridt er derfor at politikerne gennem lovgivning sikrer uddannelsen på landsplan. Lene Timm er projektleder på flexuddannelsen hos GLAD. GLAD er en erhvervsdrivende fond som tror på, at samarbejde mellem mennesker med og uden handicap kan være et aktiv for samfundet. GLAD startede f.eks. i 1999 verdens første TV-station for og med udviklingshæmmede.
Afspil video
Afspil video
01:01:46
Fra ung til voksen - Maria Brøndum og Linea Wessberg
Om hvordan Grennessminde samarbejder med og om de unge, når de overgår fra ung til voksen. På webinaret går Maria og Linea tættere på, hvordan der på Grennessminde samarbejdes med og om de unge, når de overgår fra ung til voksen, mens de er tilknyttet Grennessminde. Vi kigger på overgangen mellem ydelser, samt hvordan de unge hjælpes til at administrere og navigere i egen økonomi. Ligeledes fortæller Maria og Linea om, hvordan Grennessminde arbejder med den unges rettigheder i forhold til at blive myndig og samtidig være afhængig af støtte og vejledning. Vi kigger på det helhedsorienterede samarbejde mellem ung, forældre, myndighed og Grennessminde og hvordan det gode samarbejde kan understøttes i overgangene. Afslutningsvis deles gode erfaringer og hvad man som forældre kan være opmærksom på i overgangene, således at den unge støttes og udvikles mest muligt. Der er selvfølgelig plads til spørgsmål og lidt erfaringsudveksling undervejs.
Afspil video
Afspil video
11:08
Hvordan er det at gå på Flexuddannelsen?
Frederik og Amalie fortæller om detail- og lageruddannelsen. Music by Apollo.
Afspil video
Afspil video
49:54
Praktisk STU forløb - Ida Anne Kunov Kruse og Maria Brøndum
Ida og Maria fortæller, hvordan et praktisk STU-forløb kan se ud på Grennessminde. Hvordan arbejdes der aktivt med de tre overordnede langsigtede mål i STU-uddannelsen: personlige, sociale og faglige kompetencer og hvordan tilrettelægges STU-forløbet undervejs, så det bedst imødekommer den unges ønsker og behov. Vi kigger i denne sammenhæng også på, hvor forældrearbejdet kan understøtte progression og målsætning. Vi skal også omkring afklaring i STU'en, brugen af eksterne praktikker som brancheafklaring og samarbejdet med Jobcenteret. Ida Anne Kunov-Kruse er pædagogisk vejleder på Grennessminde. Grennessminde tilbyder både STU, afklarings-/ressourceforløb samt §103. Maria Brøndum er leder for Grennessmindes UngeCenter. Maria varetager bl.a. den overordnede pædagogiske retning i dagligdagen.
Afspil video
Afspil video
01:17:38
Astrid Thomsen - FGU og andre uddannelser med støtte
Astrid gennemgår FGU'en og de særlige gymnasiale tilbud til unge indenfor autismespektret. Vi taler også om at tage en erhvervsuddannelse (EUD) og hvilke muligheder, der er for støtte under uddannelsen. Vi runder desuden de frie fagskoler og højskoler. Herudover taler vi om forsørgelse; SU, skoleydelse og uddannelseshjælp, og hvornår man kan søge hvad. Til slut kommer vi ind på nogle af de andre støttemuligheder, der er for unge med særlige læringsforudsætninger, herunder støtte i egen bolig jf. Servicelovens § 85. Astrid Thomsen er socialrådgiver og vejleder på Waldemarsbo Efterskole. Waldemarsbo Efterskole er en specialefterskole for unge med særlige læringsforudsætninger.
Afspil video
Afspil video
01:18:30
Astrid Thomsen - Vejen til STU
Astrid gennemgår ansøgningsproces, målgruppevurdering og valg af STU-sted. Kan man få den STU, man selv ønsker, eller er det kommunen, der bestemmer? Hvilke klagemuligheder har man, hvis man ikke er enig i kommunens afgørelse – og nytter det at klage? Vi skal også omkring forsørgelse, når man er på STU – hvad kan man få, hvad skal man selv betale - og hvad nu, hvis man har en børneopsparing eller et fritidsjob? Desuden taler vi om botilbud – skal man bo på sin STU, hvornår skal man søge, hvem skal man søge og hvad koster det? Hvad gør man, hvis man ikke selv kan transportere sig til STU’en? Vi kommer ind på, hvordan STU’en er opbygget – og hvad sker der bagefter?
Afspil video
Afspil video
01:07:38
Astrid Thomsen - Vejen frem efter grundskolen
Webinaret handler om vejen frem efter grundskolen: Går dit barn i 7., 8. eller 9. klasse, måske i specialskole eller specialklasse, måske i almen klasse med støtte, og er du usikker på, hvilke muligheder der er efter grundskolen, når den unge har behov for støtte? På webinaret gennemgår vi en masse af det, som du skal vide som forælder til et barn med særlige læringsforudsætninger, der skal videre i uddannelsessystemet. Vi taler om at blive erklæret “ikke uddannelsesparat”, om eksamener og hvad der sker, hvis man ikke kan tage eller bestå dem, om Optagelse.dk og om hvor man skal søge vejledning og viden. Vi taler om samarbejdet med kommunale sagsbehandlere, vejledere og PPR, og vi kommer forbi lidt lovstof, der er godt at kende til. Så taler vi selvfølgelig om de mange muligheder, der er efter grundskolen, bl.a. 10. klasse, efterskole, frie fagskoler, FGU og STU. Både FGU og STU dykker vi dybere ned i på kommende webinarer.
bottom of page