Efter grundskolen
med A strid Thomsen
Når man er færdig med grundskolen, er der mange veje frem for unge med særlige behov. På dette webinar bliver du klogere på, hvad der kan være den rigtige vej for jer.
​
Går dit barn i 7., 8. eller 9. klasse, måske i specialskole eller specialklasse, måske i almen klasse med støtte, og er du usikker på, hvilke muligheder der er efter grundskolen, når den unge har behov for støtte? På webinaret gennemgår vi en masse af det, som du skal vide som forælder til et barn med særlige læringsforudsætninger, der skal videre i uddannelsessystemet.
Vi taler om at blive erklæret “ikke uddannelsesparat”, om eksamener og hvad der sker, hvis man ikke kan tage eller bestå dem, om Optagelse.dk og om hvor man skal søge vejledning og viden. Vi taler om samarbejdet med kommunale sagsbehandlere, vejledere og PPR, og vi kommer forbi lidt lovstof, der er godt at kende til. Så taler vi selvfølgelig om de mange muligheder, der er efter grundskolen, bl.a. 10. klasse, efterskole, frie fagskoler, FGU og STU.
Her kan du finde uddybende webinarer om FGU og STU.